BOWLING 2010


Søndag den 10. januar 2010

Årets bowlingdyst havde tiltrukket 25 af foreningens medlemmer. 23 deltog aktivt i kuglekastene medens 2 havde valgt at studere udfoldelserne på banerne. Niveauet synes at stige fra år til år, ikke mindst fordi en hel del af de fremmødte spiller bowling jævnligt i løbet af året. De havde så nok heller ikke ondt i benene og bagdelen dagen efter, som visse andre.

Årets vinder blev Svend Erik medens Joan meget mod sin vilje tog sig af trøstpræmien. Som hun sagde: "Nu har jeg lige kæmpet mig væk fra den placering de sidste år, og så havner jeg der igen. Nå pyt vi er der jo for at hygge os".

Det efterfølgende traktement, bestod af Mørbradbeuf a la creme og dertil salat og bagt kartoffel, og så selvfølgelig den frie isbar, som blev besøgt flittigt.

Endnu engang et vellykket arrangement med glad venner. Vi mødes til generalforsamlingen den 19. marts

Ref./B. Rohde