FROKOSTFOREDRAG med Børge Dahl Mortensen
Lørdag
den 24. april var vi 28 medlemmer der mødte på Camillagården for først at
spise lidt god mad sammen, derefter at høre Børge Dahl Mortensen fortælle
lidt om, hvordan politiet i de sidste ca. 30 år har fungeret på Bornholm.
Vi
hørte om sammenlægninger, om vagter med kun radiokommunikation ingen telefon,
men det var også vigtig at man fik sovet, så fruen blev sat ind i teknikken.
Men det var jo sådan med de radioer, at der kunne forekomme atmosfæriske
forstyrrelser, bl. a. når de fra Nykøbing Falster bad om assistance til et
sted, som ikke eksisterede på Bornholm.
Vi
fik også et indblik i hvad man som politibetjent kan blive udsat for: hente
folk som ikke er mødt op i en eller anden ret, sikkerhedsvagt for de kongelige
med pistol i baglommen, faderskabssager, om hvordan skattekontrolloven bliver
udført, fingeraftryk og at kun 4 hunderacer kan bruges som politihunde. Alt var
krydret med små anekdoter fra hverdagen.
En
ting skinnede meget igennem: Politiet er ganske almindelige mennesker, som både
har et job og en fritid.
Alt
i alt en utrolig hyggelig eftermiddag.
ref./Bente Funk