Selv en hverdagsaften kunne samle 36 medlemmer til foredraget af
naturvejleder Jens Kofoed fra Natur Bornholm.
 |
Jens Kofoed er ledende naturvejleder og fortalte dejligt levende til sine
billeder om en længst forsvunden tid. Der er jo tale om helt ufattelige
tidsforløb på flere millioner år. |
 |
Han startede med at fortælle om
nogle meget nulevende dyr, man i dag kan støde på,
når man bevæger sig i naturen på Bornholm, nemlig hugormen og snogen. Normalt
er disse slanger jo meget nemme at skelne fra hinanden, men Jens Kofoed
berettede en lidt skræmmende fortælling, om hvordan en familie havde taget
fejl af en snog og en SORT hugorm. |
 |
Dernæst berettede han om en kæmpe stor slægtning til de forsvundne øgler nemlig
krokodillen, som også en gang har levet på Bornholm. Sammen med dinosaurerne
har forfaderen til krokodillen været væsentlig større, end den vi kender i dag. At man ved det, skyldes at der er fundet forsteninger af
bl. a. tænder
fra disse dyr. |
 |
En anden familie af fortidsdyr kan man finde mange fossiler af på Bornholm.
Det er havdyrene trilobitterne. Disse dyr, som fandtes i mange forskellige
størrelser, fik også en historie med på vejen. |
 |
Jens Kofoed sluttede af med en lille historie om Mælkebøtten, som den
hedder på dansk. Vi kalder den også løvetand, hvilket den faktisk også
hedder på mange andre sprog. |
I løbet af aftenen blev der serveret kaffe med bestyrelsens hjemmebag.
Dejlig aften hvor vi også havde lejlighed til at møde nye medlemmer.