SKOVTUREN TIL SCT. KLEMENS 16. JUNI 2003


Referat fra skovturen den 14. juni, hvor 17 medlemmer mødte op hos Iris og Jørgen til en spændende tur i Skt. Klemens området.

Faktisk vil jeg sige, vejret var med os, da vi skulle gå meget. Der var nogle skyer, men solen kom da heldigvis frem af og til, og ingen regn selvom det så truende ud nogle gange.

Jørgen Tølløse havde tilbudt os en rundtur i det kønne naturområde, hvor han fortalte nogle små historier om, da området blev bebygget. Hvilke restriktioner bygherren, Ernst Andersen pålagde de enkelte parceller.

Vi kom igennem både meget bebyggede områder, men også engområder, hvor kogræsserforeningen deler det kvæg, som går der, der var også Jens Slagters eng.

Tilbage på Vårvangen fik vi hurtigt madpakkerne frem og nød de medbragte klemmer på Iris og Jørgens terrasse med et smuk udsyn til en dejlig have.

Derefter gav Iris og Jørgen en god kop kaffe med hjemmebagte kager, det var en ren fornøjelse, og som altid når vi er sammen, går snakken livligt.

Vi i bestyrelse vil gerne på medlemmernes og vore egne vegne takke Iris og Jørgen for en hyggelig eftermiddag.