JEMMAFRÅ
August 2004
| Nu er det endelig lykkedes for Bornholms Museum at få et større beløb bevilget fra Statens Humanistiske Forskningsråd til et toårigt projekt, hvor der skal ses nærmere på Øens helleristninger. Den samlede bevilling beløber sig til 900.000 kr. Museet er allerede startet i april med udgravninger ved Madsebakke. Man vil først og fremmest koncentrere sig om fire pladser, og udover Madsebakke drejer det sig om Lehnsgaard i Østerlars, Vasagård i Aaker og Sjælegård i Olsker. Udover de fire hovedområder vil der været en række mindre områder, der også vil blive undersøgt. Det er Fandens Keglebane i Nexø og to skibsformede røser i Egeby i Aaker. Desuden ønsker man i 2005 at udføre nogle mindre undersøgelser ved Lille Strandbygård i Nylars, Skovsminde i Rø, Blåbolt Syd, Blåholt Huse og Egely, alle i Olsker og Brændesgård og Lyrshøj i Ibsker. |
| Natur Bornholm har fået godt 10 millioner kroner fra EU's regional- og socialfonde samt Sparekassen Bornholms Fond. Det betyder, at oplevelsescentret kan bygges færdigt i løbet af de næste tre år, samt at der kan etableres en undervisningsafdeling rettet mod lærere og elever fra folkeskolen og gymnasiet. |