| De
økonomiske bekymringer omkring den fortsatte drift af Bornholms
Middelaldercenter i Østerlars er nu lagt på hylden for en tid.
Regionskommunens økonomiudvalg har på et møde bevilget
middelaldercentret 500.000 kr. som et driftstilskud for 2005. Ud over
dette tilskud bevilgede økonomiudvalget yderligere et driftstilskud på
1,5 mio. kr. i årene 2006- 2008. De penge er dog bundet til et påtænkt
EU-projekt, som endnu ligger i støbeskeen. |
|
| Siger
man Sten Møller, siger man også jernbaneentusiast. Han er den bærende
kraft bag foreningen De Bornholmske Jernbaner, og den 31. december fyldte
han 60 år. Jernbaneforeningen og det unikke museum på Nexø Havn
indbragte ham Bornholmerprisen i 2003. |
|
| Der
blev forleden sagt pænt farvel til Ragna og Finn Nielsen, Svaneke Autoværksted.
Værkstedet er solgt, og en epoke i Svaneke slut. Efter ti år i Falck
overtog Finn Nielsen i 1970 Viggo Christensens vognmandsforretning. Der
var lillebiler og udlejningsbiler, og han kørte med skolebørn og svagføre,
men besluttede allerede tre år efter at koncentrere sig helt om sin store
interesse store interesse, nemlig at reparere biler. Der vil dog fortsat være
erhvervsaktivitet i værkstedet, idet Bryghuset i Svaneke har overtaget
bygningen. |
|
| Tømrer
Kristian Munch Jensen, 35, har forpagtet Polles' Byggeforretning,
Strandmarksvej på Dueodde af bygmester Poul Larsen. |
|
| »Fortidsøgler«. Sådan kalder
forstander Karsten Thorborg, Bornholms Folkehøjskole, med et blink i øjet
sig selv og sin kone Bente. Nu er det nemlig ved at være slut. Karsten
Thorborg, 62, trækker sig tilbage engang i år som forstander. Bente
Thorborg fortsætter som lærer et stykke tid endnu.
|
|
| Bakkerne
Bådehavn (eller Østre Sømarken Havn eller Pedersker Havn, som den nogle
gange kaldes) fylder i år 50 år, og det "fejrer« Regionskommunen
med et planforslag, der lægger udviklingsmulighederne for den private
fiskeri- og jollehavn i faste rammer. |
|
| Der
investeres som aldrig før i det bornholmske erhvervsliv. De samlede
erhvervsinvesteringer, som Bornholms Erhvervsråd har deltaget i
finansiering af i 2004 beløber sig alene til godt og vel 200 mio. kroner.
Også fra BG Bank meldes der om rekordvækst i udlån til erhvervslivet. |
|
| Der
er ikke længere noget, der hedder Skolen på Sveasvej. Fra 1. januar
2005 hedder den Kildebakkeskolen og ligger Olsker. |
|
| Et
nyt logo og om kort tid også en hjemmeside skal være nogle af de
elementer, der skal puste nyt liv i Rønne Handelsstandsforening.
Foreningens markedsføringsgruppe præsenterer også et nyt slogan:
"Rønne - Erhverv og Detail - for fulde sejl«. Slogankonkurrencen
blev vundet af Torben Pagels Nielsen, og logoet er tegnet af Mette
Valentin Frank. |
|
| Videnskabsministeriet
har i 2005 afsat 5,5 mio. kr. til nye aktiviteter på Bornholm.
Bevillingen, der er givet i forbindelse med afviklingen af tilskuddet til
Center for Regional - og Turismeforskning" udbetales til Bomholms
Regionskommune. |
|
| Aaker
Skole venter i spænding på næste møde i børne- og skoleudvalget. Her
ventes det nemlig afgjort, hvor mange penge, skolen får at bygge for.
Aaker Skole er fra mange sider blevet erklæret som en af Regionskommunens
mest forsømte, og der skal afsættes et tocifret millionbeløb for at
bringe skolen op til en rimelig standard. |
|
| Bornholms Erhvervsskole har ansat la
Klindt som uddannelses- leder for sprogskolen, der fra 1. januar hører
under erhvervsskolen. Det oplyser uddannelseschef Rene Bloch. Sprogskolen
starter i de nye omgivelser på erhvervsskolen midt i januar.
|