Bornholm, du skønheds ø


Mel.: Der er et yndigt land...

Bornholm, du skønheds ø
indfattet lig et smykke
i blå emaljesø
Som barn af Norden blev du til
og fik i vuggegave
mangfoldigt farvespil.  

En vild og væn natur
du gavmild alle giver
som have, pæn og pur.
Det frodigt gror af stenet grund
i marker, enge, skove
til fløjt af fuglemund.  

Højt alle vi her bor,
som du har født og fostret,
som færdes på din jord
og hid i gæsters flok fandt vej,
beundrende dig hylder:
Bornholm, vi elsker dig!

c. u. Boesen