Bornholm, du stolte, du skønne ø
|
Mel: Hvor smiler fager |
|
|
Bornholm, du stolte, du skønne ø, du blev ej kuet af fremmed vælde. End rejser klippen sig stolt af sø, og borgruinen om kamp fortælle. Du vil ej vige for fremmed magt; For Danmarks rige, du står på vagt. |
Vi vil fornemme den duft af muld, der strømmer mod os ved forårstide, se solen glitre i markens guld, og bølgen brydes mod klippens side, se natten vige for morgengry, og lærken stige med sang mod sky. |
|
Så skøn du ligger, du klippeø med månens lys over hvide sletter, når fyret blinker fra Christiansø, og stjerner tændes i vinternætter, når sneen tynger hver kvist og gren, og isen synger mod strandens sten. |
Og vi vil gæste Louisenlund, ved fædres grave i stilhed dvæle. Vi føler os som på hellig grund, hvor bautastene får mund og mæle. De gamle slægter i jordens skød vi ej fornægter i liv og død. |
|
Så frodigt smiler vort sommerland med dybe kløfter og skønne dale. Her vokser birken på klippens rand, og kilder risler i skovens sale, og nattergalen sin trille slår i Ekkodalen i lyse vår. |
Hvert skridt vi vandrer på øens jord os bringer bud om forgangne tider. Af fortids styrke vor fremtid gror. vor løn vi høster. når året lider. når sommervarme og vindens sus og stærke arme får høst i hus. |
|
Og havet favner den skønne kyst, hvor klipper veksler med klitter hvidt hvor småbørn tumler af hjertens lyst og mågeflokken på bølgen ride. Med kølvandsstribe i solens skin står hvide skibe mod havnen ind. |
Hvor travle hænder i tusind år har slidt for brødet på karrig hvorfor kun græssed' de magre får, nu marken bølger med gylden hvede hvor bønder pløje i håb og tro, blandt grønne høje vor slægt skal bo. |
|
Ved Hammershus vi en aftenstund vil vandre stille ad dunkle stier. Sig alt bereder til nattens blund, og fuglesangen i krattet tier. Og øen hviler i purpurglød mens solen iler mod havets skød. |
Vi vil dig værne, vor lille ø til livets kræfter engang udrinder, du have, kranset af Østersø, et væld du gav os af dyre minder. Lad glæden stige i hjertet frem, her i vort rige, vort skønne hjem. |