Mel.:
Vort modersmål er dejligt
De borenholmska spraaged hâr alt nu i monga aar
vaed rinaajtad aa hâr mæn fristad traanga kaar.
Folk trode de va styjt, aa saa pynjtada di paa'ed.
Men de ble bâra stygjara, de kom der mæn udaa'ed.
Men i di siste tjyve aarn ed bled enhelu varr.
Nu nâwehen folk kan la ble aa ho'la smaat for nar
di gamle, naar de fajler for dom enhelu svært
aa snakka anlens æn som di som bælla fijkje lært.
Naar vi snakka spraaged som de e fraa gamla dâ,
saa ed de bæsta mined vi fraa fordoms tid kan hâ.
Ja de e majed bære æn alskens huzgjeraa
aa alt va folk di æ'la nu som mine samla paa.
Vort moersmaal e dajlit, de e for vos saa søtt,
aa de e mi'lt i klongen, ja blødara en bløtt.
Vi ho'la majed aa'ed, aa vi ønska vil, a de
maa læwa altid ættedâs, i va der saa ska sje.
Peter
Møller (Forkortet)