Mel:
Vi kommer li' fra Svendborg av
Deroppa i Aakjærkeby der kajn di hita på,
å di e inte bonge for i lav me nâed å gå
når Jylatiden nærmer sig, så fijnjer di på nâed
for saen som anra bya har ed vil di jnte hâed.
Se jylabokka hâr di hat å jylagrisa me
å sista år ijn kraulenisaa overalt fik se
å jylaløjter har di âu, dom holler di nu ver,
å nu til jyl ska de hâ lavad monga, monga tier.
Jo di får strængt om di i tida færdiga ska ble,
å derfor så må hela bøjn âsta og hjælpa te.
Ded Rudolf me sin tud så rø, der på programmed står,
hajn ska husera i Aakjærkeby te jyl i år.
Men di vil inte nøjes me å se hans sjælleri
ed ræjtigt rensdyr ded ska di nu âu ha fat idi,
som der kajn løwwa rundt i bøjn å trækka på en slæ,
så bællana deroppa udå dejn kajn få lid glæ.
Så nu går di å håber på, a vi må få lid sne,
for æjlans vil dejn kaneturen højst apârta ble,
men vijnterværed kommer nok, ded troer jâ ded gjorr,
ded ska di folken i Aakjærkeby nok sorja for.
Men hela bøjn ska varra me, når nâed di hittar på,
som då i sommars ajle gjik me hatta udå strå,
men te december hattana vi inte får å se,
ded e for kålt når ded e kjyl, å der e frøst å sne.
Nâed ganske ajned vil ed ble, å en ide jâ hâr
når i december dejnja Rudolf di te hjærtad tar,
må me en snuda lissom hans di ajlesammen gå,
å di ved sækert nok hvoddan di seddejn ejn kajn få.