Jemma ja hausar som horra ja song
vezzeliroa for farsa dænj lijla;
ud i då bakkanj der serlad en kjijla,
vanned i Kjijtan om autaninj sijla
hænte vi bælla d ær monginj enj gong.
Tilia horrinj va oppa vær mârn,
haskada vijlter i æjarnes toppa,
røddan hanj sjælwde
for skudan deroppa,
å så lemydier kunje hanj hoppa
ner frå di grinjer på trappan ver darn.
Alri så hæjllua pibla ja så
som di derjemma, ja, ded må jâ sanja:
vissa som pinjstagg, som sjinjara granja,
raga som pila å starka som manja.
Bârstans a ja en å dom kunje få!
-Mæn då'nte livæl jâ byta vil nu:
sajlen di romma på slørenes skuda,
tauen di piva, å stormana tuda,
sjøna di trava så jemmska heruda.
Ja, ded har fâza. Ja, sløra mæn du!