Mel.:
Herlig er sommernatten
Svøbt i en sommerlig solskinsdis og hilst af
hvide måger
skimter man fremme et sløret rids, Bornholm vor fødeø,
her ligger ungdommens minder gemt, og barnetidens glæder,
vemodig bliver vort hjerte stemt, vi troede, de var glemt.
Hjemstavnen her vi finder, hvad er det dog, der binder,
fa'r og mo'r er borte nu, føles som noget er slået itu,
hjemmet og alle vi kender, kærligste hilsener sender,
hjemstavnen drager og lokker os frem mod vort gamle hjem.
Rønne er hovedstad ud mod vest, med damperen i havnen,
kirken med spiret vi kender bedst, et vartegn, monument
sandflugtens herlige badestrand, der tager os i favnen
vandmølle, Skovly vel mødt til fest, ved pinsetid dog bedst,
hvor er der smukt i Hasle, vogne på brosten rasle,
bakkerne husker vi her ved Vang, hamren på stenen en liflig sang,
inderst vi har Gines Minde, skønnere end nogensinde,
Hammerens knude så mægtig og stor, det er her vi bor.
Allinge-Sandvig min barndomsby - jeg kan dig aldrig glemme,
her har jeg leget, ja le't og grædt, fandt trøst i moders favn,
her ligger skolen, jeg husker alt som var det nu forleden,
stien til Sandkås langs kystens skær, vi ofte vandred' der,
Tejn ligger gemt ved bugten, jo man kam ane lugten,
olie og tjære samt sildeskæl, røgede sild - ja, du ved det selv
trampen med træsko på brygge; her er så hjemligt og hygge
ud over havet med udsigt fra Rø; det er Christiansø.
Svaneke dejlige solskins by, med hjemstavns sommerlejr,
feriebyen med velkendt ry , et paradis påny.
Kantet med klipper af grå granit, samt lyngblomst strøet tæppe,
her er et fristed, her er en havn. Jo, Frenne er dens navn,
her vi med ro kan tage -herlige sommerdage.
Fuglene kvidrer i morgengry, vækker os op til en dag påny,
Sommerens nætter er korte, fiskerbådes hamren langt borte,
feriebyen, hvor er du dog skøn -her ved Østersøen.
Østermarie -og Østerlars, to gamle kendte navne,
Vestermarie og så Nylars man ikke glemme må,
Pedersker, Povlsker og Bodilsker - vi heller ej må savne,
Knudsker med Nyker samt Klemensker, Sct. Ibs, Sct. Ols og Rø,
Nexø med sandstens mærke, russernes bomber stærke,
midt inde i landet Aakirkeby, hertil beboerne måtte ty,
overalt døren stod åben, fællesskab vandt over sorgen,
Rønne og Nexø, I ramtes så hårdt, det var også vort.
Østersø kæmper en daglig dyst, mod stormomsuste strande,
sejlere glider fra kyst til kyst, mens Hamren fyr står vagt.
Rutskirke knejser mod himlens top og minder fordums dage
her vore forfædre mødte op til kamp mod fremmed magt,
tankerne går tilbage, drømmer om hine dage.
Borgerne vandred' så trist omkring, dansk eller svensk vi ved ingenting,
fædrelands kærlighed sejred', samhold og frihed blev fejret.
Østersøperle vor hjemstavn, vor Ø -du må aldrig dø.
Victor
Mortensen