Login

GENERALFORSAMLING 2011

Fredag den 11. marts

I år havde 33 medlemmer fundet vej til Virkedal og de eftertragtede gule ærter med tilbehør inden generalforsamlingen.

Derefter gik man over til følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Beretning.
3. Regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.
6. Valg af revisor og suppleant.
7. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år.
8. Eventuelt.

Ad 1. Valg af dirigent.

Uden modkandidater valgtes Leif Andersen

Ad 2. Bestyrelsens beretning v/Formanden.

Beretningen blev godkendt

Ad 3. Regnskab v/Kassereren.

Regnskabet blev godkendt

Ad 4. Indkomne forslag.

Ingen indkomne forslag

Ad 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.

På valg er:

Finn Mortensen Genvalg
Benny Jespersen Genvalg
Henning Kofoed Genvalg
Suppleant Birgitte Larsen Genvalg

Ad. 6 Valg af revisor og suppleant. (Ændres til valg af bilagskontrollant og suppleant.)

På valg er:

Leif Andersen Genvalg
Suppleant Inger Sode Genvalg

Ad. 7 Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år.

Man enedes om, at kontingentet skal stige, så det fra 1. januar 2012 er kr. 125,- for pensionister og kr. 250,- for ordinære medlemmer.
Begrundelsen for dette var primært, at det bliver dyrere at udsende Klippeøen, samt at foreningen nu skal betale leje af lokaler.

I den forbindelse opfordrede forsamlingen foreningens "passive" medlemmer til at møde op til arrangementerne, så de kunne blive en del af det hyggelige samvær, vi har.

Ad. 8 Eventuelt

Herunder drøftede man mulighederne for at tiltrække yngre medlemmer til foreningen. Vi kan jo ikke tilbyde pop-koncerter, og det er jo heller ikke det, der er foreningens formål. Vi vil gerne samle bornholmere, der har forladt øen, for at bevare dialekten og holde minderne ved lige.

Atter i år takkede formanden med et par flasker vin Bjarne Rohde for vedligeholdelsen af foreningens hjemmeside.

Derefter takkede Leif for god ro og orden under forsamlingen.

Generalforsamlingen sluttede traditionen tro med kaffe og pandekager med is. Gurli og Benny solgte vores lykkebrik-lotteri. I stedet for lodder køber man "lykkebrikker" med 4 numre. Så er man også fri for at skulle opsamle og feje små plasticbånd efter lotteriet. Igen oplevede vi det forunderlige, at nogen kan købe 10 brikker og ikke vinde noget, medens andre kan købe een brik og vinde to gevinster, men sådan er jo spilles regler.

Næste arrangement er onsdag den 4. maj, hvor Jens Ole Pihl kommer og underholder med sine sange.

Ref./ Bjarne

Copyright © 2013. Bornholmerklubben-Fyn.