Login

Frokostarrangement m/Mogens Dam

Lørdag den 26. oktober 2013

Vi plejer at være flere til vores arrangementer, men 22 medlemmer samledes på Virkedal for at høre Mogens Dam causere over det bornholmske sprog.

Vi startede med vores slagsang, inden vi tog for os af retterne, som bestyrelsen serverede for os. Nogle lækre pålægsbrød, som Inge havde stået for og modtog megen ros for.

Derefter causerede Mogens på sin lune og humoristiske måde over den bornholmske dialekt, for et sprog er det jo ikke. Mogens gav nemlig udtryk for, at et sprog skal have sit eget skriftsprog, og det har bornholmsk  jo ikke. Det, vi ser skrevet i dag, er lydskrift, som kan variere alt efter, hvem der skriver det.

Den bornholmske dialekt er i stadig forandring ligesom andre dialekter og sprog. Der sniger sig helt umærkeligt låneord og andre udtryksformer ind, så det bornholmske, der tales i dag, er meget forskelligt fra det, der blev talt for 50-75 år siden.

Mogens havde medbragt en lille quiz med gamle bornholmske ord. En noget vanskelig opgave selv for fraflyttede, men indfødte bornholmere.

I en pause blev der serveret kaffe med æblekage og småkager, inden Mogens sluttede af, og vi sang et par bornholmske sange.

En hyggelig og humoristisk eftermiddag sluttede med et ”På gensyn til julefrokosten”.

Copyright © 2013. Bornholmerklubben-Fyn.