Bowling 2013

BOWLING 2013

Søndag den 20. januar

Bowling 2013I Citybowling på Rugårdsvej samledes 24 af foreningens medlemmer til den årlige bowlingdyst. 19 aktive spillere, medens de øvrige kiggede på. Alle gik til dysten med den største iver, naturligvis med det formål at vinde dysten. Nogle var heldige, og andre var decideret uheldige.

Da vi havde spillet en time, og nogle kunne begynde at mærke ømheden i de sjældent brugte muskler, trak vi ind i de tilstødende lokaler, hvor der blev serveret svinemedaljoner, spændende grønsager og stegte kartofler. Efterfølgende var der fri isbar, som kunne besøges flere gange. Og det gjorde man.

Dagens bowlingdyst blev med den højeste serie vundet af Bjarne, medens Anny tog sig af trøstpræmien. Men som sagt, alle kan ikke være lige heldige.

Hjemstavnsforeningen Bornholmer-klubben Fyn af 1982