Login

BOWLING 2012

Søndag den 22. januar 2012

Endnu en gang skulle vi dyste på bowlingbanerne på Rugårdsvej.

Der var mødt 20 medlemmer op for at deltage i festlighederne. Seks af dem havde nu valgt at være tilskuere.

Vi spillede en time, og kuglerne rullede lystigt ned ad banerne. De baner, hvor man spillede fire på en bane, nåede man kun to serier, så det var udgangspunktet for den traditionelle konkurrence.

Efter spillet sluttede tilskuerne sig til ”flokken”, for nu skulle der spises. Der blev serveret en lækker kalkunschnitzel med kartoffelsouffle og paprikasauce. Selv om portionerne var store, var der trods alt også plads til lækkerierne fra den frie isbar.

Da den største sult var stillet, kom tiden til præmieoverrækkelsen. Erik modtog trøstpræmien for færrest kegler i de to serier, medens Bjarne, den ”gamle” bowler, tog sig af højeste score. Ja man glemmer jo heller ikke at køre på cykel.
Finn sluttede af med at minde om de kommende arrangementer, og opfordrede til at man allerede nu tilmeldte sig disse.

Copyright © 2013. Bornholmerklubben-Fyn.