Login

Referat af generalforsamling 8. marts 2019.

29 medlemmer var mødt op til den årlige generalforsamling. Inden generalforsamlingen startede vi med gule ærter, men også i år var der grøntsagssuppe som alternativ til de gule ærter.

Leif Andersen blev valgt som dirigent. Bestyrelsens beretning blev læst af formanden Finn Mortensen og efterfølgende godkendt. Kassereren Gurli Grønnegaard aflagde regnskabet, som blev godkendt.

Der var ikke kommet noget under indkomne forslag.

På valg til bestyrelsen var Finn Mortensen, Rita Piil samt Lene Yde Madsen. Lene Yde Madsen ønskede ikke genvalg ,så suppleant Otla Fagerlund blev valgt til bestyrelsen, medens Lene Yde Madsen overtog Otla Fagerlunds suppleantplads. Erna Hansen var også på valg som suppleant og blev valgt.

Som bilagskontrollant blev Leif Andersen genvalgt, og Erik Piil blev valgt som suppleant.

Kontingentet bliver hævet med 25.00 kr. Kontingentet for 2020 vil så være 150,00 kr.

Under eventuelt var der en snak om de kommende arrangementer i 2019.Der var også en snak om persondatapolitik, hvor Bjarne Rohde kom ind på Klippeøen, hvor nogle af de andre foreninger lægger den ud på deres hjemmeside uden at være beskyttet med kode, og da der står adresser m.m. i bladet, er det personfølsomme oplysninger.

Bjarne Rohde fik overrakt et par flasker for sit arbejde med hjemmesiden og med åbning/lukning af Virkedal.

Leif Andersen takkede forsamlingen for god ro og orden, hvorefter der blev serveret pandekager med is. Efterfølgende var der nogle, der var heldige med at løbe med gevinster i vores traditionelle lotteri. Jens Bjørn fortalte en lille, fin historie om kvinder, da 8.marts var kvindernes internationale kampdag.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand:                                               Finn Mortensen .

Næstformand:                                        Rita Piil.

Kasserer:                                               Gurli Grønnegaard.

Sekretær:                                              Otla Fagerlund.

Bestyrelsesmedlem:                                Jørgen Rasmussen.

Copyright © 2013. Bornholmerklubben-Fyn.