Julefrokost 2012

JULEFROKOST 2012

Søndag den 2. december

Julefrokost 2012Atter i år kunne vi byde velkommen til nye og ”gamle” medlemmer til vores julefrokost på Virkedal.
44 mødte op de fleste med en ret til julebuffeten. Der var alt hvad hjertet kunne begære. Dertil kunne købes bornholmske specialsnaps samt øl og vand. Derefter serveredes ris a l’amande og mandelgaverne blev uddelt.
Så blev der danset omkring juletræet og formanden udtrykte sin tilfredshed med sangglæden blandt medlemmerne. Dansen sluttede traditionen tro med ”slangen” gennem huset til ”Nu er det jul igen..”.
Kaffen blev serveret og gaverne delt ud. Mange kreative ideer så dagens lys blandt gaverne, og så kan vi jo heller ikke samles til jul uden vores lotteri, og igen i år var der nogen der gik hjem med indtil flere gaver.
Festen sluttede med at formanden takkede for året, ønskede godt nytår og håbede at se rigtig mange medlemmer til det kommende års arrangementer.

Hjemstavnsforeningen Bornholmer-klubben Fyn af 1982